ud af huset, uge 32

Ud af huset-arrangementer

6.- 8. august 2019  (uge 32 – første uge efter sommerferien)

Udflugt til Gyldensteen Gods på det dejlige Nordfyn.

Tirsdag den 6. august

Vi mødes kl. 9 i skolegården, Stadionvej 50 og kører i egne biler til Gyldensteen Gods tæt på Bogense. Vi deler udgiften til benzin. Vi er hjemme igen ca. 14.30.

Der er bestilt en guide til en rundvisning på Gyldensteen Gods, hvor guiden fortæller om godsets begivenhedsrige historie.

Vi går en tur i den smukke park omkring slottet og en kort tur gennem skoven.

Derefter spiser vi vores medbragte mad. Der forefindes borde og bænke og toilet.

Efter den store madpakke går vi en tur i området med ferskvandssø, kystlagune og udsigtstårne. Der er en skøn udsigt til Gyldensteen Strand og Bogense.

Rundtur med guide koster kr. 50 pr person. Dette beløb betales dog af Ældreidrættens Hus.  Vi skal være min. 25 personer og max 50, så kom glad og tilmeld dig.

Venligst oplys ved tilmeldingen om du kan lægge bil til.

Glæder mig til en dejlig dag i skønne omgivelser og i godt selskab.

Med venlig hilsen Helle

Tilmeldingsfrist: 21.6 2019

———————————————————————————————————–

Udendørs fitness på Næsbyhoved Slotsbanke og tur til havnen


Onsdag den 7. august 

Vi mødes kl. 10.30 ved parkeringspladsen til Restaurant Næsbyhoved Skov, Kanalvej 52, 5000 Odense C.
Herfra går vi op på Næsbyhoved Slotsbanke og drikker morgenkaffe og synger en morgensang. – Hvad er der egentlig af historie omkring slotsbanken?
Herefter bruger vi skoven og terrænet til udendørs fitness, så du skal have tøj og sko til at bevæge dig i.
Vores medbragte frokost indtager vi på området ved havnen. Her slutter vi af med et lille opgaveløb, så vi kan komme rundt og se os omkring. For samkørsel mødes man på Bolbro Skole kl. 10.00. Kørsel afregnes med chaufføren.         

Slut ca. kl. 13.30.  Med venlig hilsen Anne-Mette                                                                               

—————————————————————————————————————–

Udendørs hygge og spil:         

Torsdag d. 8.august
Vi mødes kl. 10.30 på parkeringspladsen ved Odense Kajakklub, Østre Kanalvej 12, 5000 Odense C (på vej ud mod Stige Ø).
Vi starter dagen med morgensang og en kop kaffe. Derefter går det løs med forskellige udendørs spil på græsarealerne.                                                               Efter indtagelse af madpakkerne, går vi en KORT tur til den genskabte Cronhammar skulptur, der efter at være skrottet ved Syddansk Erhvervsskole nu er placeret på Stige Ø.                                                                                                       

Er der energi til det går vi om på shelterpladsen og får et kig ud over Odense Å og Seden strand.                                                                           Medbring: Praktisk tøj og sko efter vejret, termokande med kaffe eller te, kop, vanddunk og madpakke.
For samkørsel mødes man ved Bolbro Skole kl. 10.00. Kørsel afregnes med chaufføren.    

Slut ca. kl. 13.30   Med venlig hilsen Anne-Mette
Tilmeldingsfrist: Begge dage 21.6 2019